GFB
A / Gyldighedsområde
B / Salgsbetingelser
§ 1 Indgåelse af kontrakt, § 2 Betaling, § 3 Betaling, § 4 Ansvar for tingsmangler,
§ 5 Ansvarsbegrænsninger, § 6 Ejendomsforbehold, § 7 Ejendomsforbehold
C / Ejendomsforbehold
§ 1 Ejendomsforbehold, § 2 Levering, § 3 Fakturering og betaling,
§ 4 Fakturering og betaling, § 5 Ansvar, § 6 Værktøj, ophavsret, navneret
D / Opfyldelsessted, værneting, biaftaler
Almindelige forretningsbetingelser
For THIMM Verpackung - THIMM SCHERTLER Verpackungssysteme - THIMM Display - THIMM Display Service - THIMM Print -
THIMM PrePress Services
A / Gyldighedsområde
§ 1
Disse generelle forretningsbetingelser gælder udelukkende for alle – også fremtidige - ordrer af enhver art mellem THIMM og kunden eller leverandøren, der er entreprenør i henhold til § 14 BGB, samt juridiske personer i den offentlige ret og den offentlig-retlige særlige formue. Nærværende almindelige forretningsbetingelser kan til enhver tid læses på Internet under www.thimm.de og udskrives fra samme sted.
§ 2
Der tages hermed forbehold mod anderledes lydende almindelige forretningsbetingelser udfærdiget af kunden resp. leverandøren. Sådanne almindelige forretningsbetingelser bliver kun en integreret del af kontrakten, hvis dette skriftligt eller i elektronisk form bekræftes af THIMM. En uforbeholden accept af varer regnes ikke som bekræftelse. Kunder i henhold til nærværende almindelige forretningsbetingelser er leverandører og aftagere.
B / Salgsbetingelser
§ 1
Indgåelse af kontrakt
1. Tilbud fra THIMM er uden forbindende, medmindre en binding bekræftes skriftligt.
2. Kundens bestillinger bliver kun retsgyldige, hvis disse af THIMM bekræftes skriftligt eller i kvalificeret elektronisk form i henhold til lov om elektronisk underskrift. THIMM's eksterne medarbejdere er hverken berettiget til at indgå kontrakter eller modtage betalinger.
3. De til afvikling af kontrakten nødvendige data lagres af THIMM. En videregivelse til tredjemænd med kommercielle formål finder ikke sted. På forlangende tilsendes disse data kunden pr. e-mail sammen med nærværende almindelige forretningsbetingelser. THIMM er fritaget for de mere vidtgående oplysningspligter i henhold til BGB's § 312 e, stk. I, nr. 1 – 3.
4. For leverancer skal dimensionsangivelserne forstås som indvendige mål i mm i rækkefølgen længde x bredde x højde. Supplerende gælder de tekniske retningslinier og standarder udarbejdet af Verband der Wellpappen- Industrie e. V., Hilpertstrasse 22, 64295 Darmstadt, i den ved kontraktoprettelsen gældende udgave. Disse kan rekvireres af kunden.
5. Vi er berettiget til at afstå samtlige krav fra vores forretningsforbindelse til tredjemand.
§ 2
Betaling
1. Den aftalte pris med tillæg af gældende moms forfalder til betaling efter modtagelse af varen resp. i henhold til aftalt betalingsfrist.
2. Efter udløbet af en betalingsfrist kommer kunden i restance. I restanceperioden skal kunden forrente pengegælden med en rentesats, som ligger 8% over basisrentesatsen i henhold til BGB's § 247. Der forbeholdes ret til at gøre en større moraskade gældende.
3. Er kunden sig i restance med betalingen, er THIMM
a) ikke forpligtet til nogen yderligere leverance i henhold til nogen kontrakt, indtil de forfaldne fakturabeløb inklusive morarenter er betalt,
b) berettiget til efter eget valg at træde tilbage fra indgåede kontrakter eller at gøre krav på skadeserstatning i stedet for at modtage leverancen, hvis kunden ikke har ydet betaling senest 10 dage efter modtagelsen af et berettiget rykkerbrev.
4. Ved hver levering af pallevarer skal kunden successivt returnere samme antal ligeværdige paller til THIMM, som han har modtaget. THIMM fører på vegne af kunden en pallekonto over paller tilhørende THIMM. Kunden kan efter ønske få en udskrift af pallekontoen.
5. Kunden kan kun udøve en tilbageholdelsesret, hvis kundens modkrav beror på samme kontraktforhold.
§ 3
Levering
1. Levering sker franko købers lager / fabrik, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt skriftligt eller i elektronisk form. THIMM kan frit vælge forsendelsesvej og forsendelsesmiddel.
2. a) Ved forsendelseskøb overgår vareansvaret ved overgivelsen af varerne til den person, der skal udføre forsendelsen. Varen betragtes som overgivet, hvis kunden er i mora med modtagelsen.
b) Såfremt afhentning er aftalt, overgår ansvaret for varerne til kunden ved meddelelse om, at varerne er klar. Sker afhentning ikke til tiden, er THIMM efter indrømmelse af en rimelig frist berettiget til at sende eller oplagre varerne for kundens regning.everingsfrister.
3. Følgende afvigelser/tolerancer, der gælder som sædvane inden for branchen, er aftalt:
a) De i branchen sædvanlige mer- eller mindreleverancer er tilladt på samme måde som dellevering under hensyntagen til begge parters kontraktlige interesser i et over for kunden rimeligt omfang og efter den gældende handelskutyme op til 5.000 stk. = 20%, 5.001 – 30.000 stk. = 10% og over 30.000 stk. = 5%. Der beregnes altid den faktisk leverede mængde.
Leveringer, der afviger mere end eller mindre end 10 % af det bestilte oplag ved THIMM Display og THIMM SCHERTLER Verpackungssysteme kan ikke påtales. Der opgøres iht. den leverede mængde. Ved særlige tilvirkninger under 1000 stk. forhøjes procentsatsen til 20 % under 2000 stk. til 15 %.
b) Leveringsfrister forlænges i et rimeligt omfang ved force majeure og uforudsete hindringer, der opstår efter kontraktens indgåelse, og som THIMM ikke kan gøres ansvarlig for (driftsforstyrrelser, strejke, lockout, blokering af transportveje). Dette gælder også, hvis førnævnte forhold indtræder hos THIMM's leverandører og disses underleverandører.
c) Varer afbrydelsen ved i over 6 uger, er såvel kunden som THIMM berettiget til at hæve kontrakten.
4. Ved hver levering af pallevarer skal kunden successivt returnere samme antal ligeværdige paller til THIMM, som han har modtaget. THIMM fører på vegne af kunden en pallekonto over paller tilhørende THIMM. Kunden kan efter ønske få en udskrift af pallekontoen.
5. Leveringsfrister er uden forbindende, medmindre disse skriftligt eller i kvalificeret elektronisk form udtrykkeligt er accepteret som bindende. Er en leveringsfrist uden forbindende, sættes en efterfrist på 14 dage i gang. Efter udløb af denne frist er kunden berettiget til at indrømme THIMM en rimelig frist for levering. Udløber også denne frist uden resultat, kommer THIMM i mora.
§ 4
Ansvar for tingsmangler
1. Kun efter passende skriftlig garanti kan THIMM gøres ansvarlig for særlige egenskaber ved en emballage med henblik på dennes anvendelighed til et bestemt formål.
Endvidere udgør offentlige udtalelser, anbefalinger eller reklameudsagn fremsat af THIMM heller ikke nogen kontraktlig beskaffenhedsangivelse.
2. Ordregiveren skal i hvert enkelt tilfælde ufortøvet kontrollere, at varen samt de til korrektion fremsendte overgangsprodukter er i overensstemmelse med kontraktens bestemmelser. Med frigivelsen til trykning/accept af frigivelsesprøven overgår risikoen for eventuelle fejl til ordregiveren, for så vidt at det ikke drejer sig om fejl, der først opstod eller kunne registreres i fremstillingsprocessen i forbindelse med frigivelsen til trykning/accept af frigivelsesprøven. Det samme gælder alle øvrige af ordregiveren afgivne frigivelseserklæringer.
3. Garantier i retlig forstand kræver en udtrykkelig skriftlig erklæring fra THIMM.
4. For mangler ved varerne yder THIMM efter eget skøn og eget valg enten garanti i form af udbedring eller erstatningslevering.
5. Slår den efterfølgende opfyldelse fejl, kan kunden efter eget valg træde tilbage fra kontrakten (ophævelse) eller kræve, at købesummen nedsættes (afslag). Ved en ubetydelig misligholdelse, herunder især ved ubetydelige mangler, har kunden ingen hævebeføjelse.
6. I tilfælde af kundens tilbagetræden fra kontrakten på grund af en retsmangel eller en tingsmangel efter en mislykket efterfølgende opfyldelse kan han ikke fremsætte krav om skadeserstatning som følge af manglen.
7. a) Ved åbenlyse mangler skal kunden fremsætte skriftlig reklamation inden for en frist på 2 uger efter modtagelse af varen. I modsat fald kan garantikrav ikke gøres gældende. Fristen er overholdt ved rettidig afsendelse til THIMM.
b) Ved ikke-åbenlyse ("skjulte") mangler skal kunden fremsætte skriftlig reklamation senest 2 uger efter, at manglen er konstateret. Litra a) gælder tilsvarende.
8. THIMM kan ikke gøres ansvarlig for teknisk uundgåelige afvigelser i kvalitet og udførelse (handelsbrug), som er sædvanlige i branchen. Vurderingen af, hvad der må betragtes som handelsbrug resp. teknisk uundgåeligt, sker på grundlag af kontrolkataloger for bølgepapæsker udfærdiget af VERBAND DER WELLPAPEN-INDUSTRIE e.V., DARMSTADT, samt DIN-NORM for BØLGEPAPEMBALLAGE i den til enhver tid gældende udgave, som efter anmodning tilsendes kunden.
9. Trykningen af EAN-stregkoder sker iht. det tekniske niveau og under iagttagelse af de af CCG fastsatte relevanteretningslinjer.
Videregående tilsagn – særligt udsagn vedrørende indlæsningsresultaterne ved forretningernes kasser - kan ikke fremsættes på grund af mulige negative indvirkninger på stregkoderne, efter at varerne har forladt vores fabrik og i mangel af ensartet måle- og indlæsningsteknik.
10. Garantifristen ved mangler er 1 år fra indlevering af genstanden.
§ 5
Ansvarsbegrænsninger
1. THIMM er ansvarlig for skader i henhold til nærværende betingelser på grundlag af den indgåede kontrakt af en hvilken som helst retsgrund inklusive forsinkelse, misligholdelse og ansvar uden for kontraktforholdet,
a) uden begrænsning af skadens størrelse ved forsæt og grov uagtsomhed udvist af THIMM's legale repræsentanter eller ledende medarbejdere samt ved alvorlig organisationsskyld og for personskade;
b) under begrænsning til de kontrakttypisk forventelige skader
aa) for enhver let uagtsom misligholdelse af væsentlige forpligtelser i henhold til kontrakten,
bb) for grov uagtsomhed eller forsæt udvist af THIMM's medhjælpere - undtaget personskade -,
cc) for personskade, der beror på en skylduafhængig pligtforsømmelse (strikt ansvar),
c) i alle øvrige tilfælde begrænset til nettoerstatningsbeløbet i henhold til kontrakten pr. skadetilfælde. Ansvaret ifølge produktansvarsloven berøres ikke af ovenstående bestemmelser.
2. Erstatningskrav forældes efter et kalenderår fra aflevering af genstanden eller erlæggelse af ydelsen, uafhængigt af kundens eventuelle kendskab til skadeårsag og/eller skadevolder. Den korte forældelsesfrist gælder ikke, hvis der fra THIMM's side foreligger grov uagtsomhed eller forsæt, samt ved kvæstelse af personer eller manddrab, som THIMM kan gøres ansvarlig for.
§ 6
Ejendomsforbehold
1. THIMM forbeholder sig ejendomsretten til de leverede varer, indtil fuldstændig udligning af alle fordringer hidrørende fra en løbende forretningsforbindelse har fundet sted. Dette gælder også, hvis enkelte fordringer er optaget i løbende regning (kontokurant), og saldoen er accepteret.
2. Kunden er forpligtet til at forsikre forbeholdsvarerne forsvarligt mod skader og tyveri og dokumentere over for THIMM, at en forsikring er tegnet. Hermed overdrager kunden på forhånd sine krav i henhold til forsikringsaftalen til THIMM.
THIMM accepterer denne overdragelse.
3. Kunden er berettiget til at videresælge forbeholdsvarerne inden for det reglementerede handelssamkvem. En pantsætning eller sikkerhedsoverdragelse er ikke tilladt. Kunden overdrager allerede på nuværende tidspunkt til THIMM alle krav inklusive accessoriske rettigheder over for sine kunder, der måtte opstå ved salget af forbeholdsvarerne.
THIMM accepterer denne overdragelse.
Kunden er som administrator for THIMM berettiget til at opkræve alle afståede fordringer, så længe han overholder sine betalingsforpligtelser over for THIMM og ikke bliver insolvent.
4. Overstiger værdien af sikkerhederne de fordringer, der skal sikres, med mere end 10%, forpligter THIMM sig til at frigive de sikkerheder, der overstiger 110%. Det påhviler THIMM at fastsætte, hvilke sikkerheder der skal frigives.
5. Ved forarbejdning eller sammenblanding med andre varer, som ikke tilhører THIMM, bliver THIMM ejer eller medejer af de nye varer i et forhold, som modsvarer de af THIMM leverede varers værdi i forhold til værdien af de øvrige, forarbejdede varer.
6. Så snart kunden kommer i betalingsmora og/eller bliver insolvent, er THIMM berettiget til straks, uden yderligere varsel og under udelukkelse af en eventuelt eksisterende tilbageholdsret, at kræve foreløbig udlevering af alle varer, som står under THIMM's ejendomsforbehold.
7. Kunden er forpligtet til at straks at underrette THIMM om tredjemænds adgang til ejendomsforbeholdsvarerne samt eventuel beskadigelse af varerne med angivelse af de dokumenter, der måtte være nødvendige for en intervention.
§ 7
Ejendomsrettigheder
1. Leverer THIMM på grundlag af kundens retningslinier eller dokumenter, står kunden inde for, at ingen tredjemands rettigheder krænkes i forbindelse med hans levering eller information. Kunden fritager THIMM for en prøvning af retsstillingen.
2. Gør en tredjemand krav gældende over for THIMM på grund af en krænkelse af beskyttede rettigheder, er kunden forpligtet til at fritage THIMM for disse krav og alle dermed forbundne udgifter ved første skriftlige rekvirering.
C / Indkøbsbetingelser
§ 1
Indgåelse af kontrakt
1. Bestillinger er kun gældende, hvis THIMM afgiver disse skriftligt eller i elektronisk form i henhold til lov om elektronisk underskrift
2. De i bestillingen fra THIMM indeholdte tekniske specifikationer og de egenskaber ved leveringsgenstanden, der fremgår af de tekniske beskrivelser, er bindende for leverandøren.
3. Leverandørens oplysninger i sikkerhedsdatablade, ubetænkelighedserklæringer eller specifikationer anses for tilsikrede egenskaber ved varen.
4. Ved bestilling af tryksager, trykplader, klicheer og stempler skal det nødvendige antal korrekturer eller prøvetryk forelægges THIMM til godkendelse, før produktionen sættes i gang.
§ 2
Levering
1. Aftalte terminer og frister er bindende. Afgørende for, om en leverance sker rettidigt, er varernes ankomst på det af ordregiver angivne modtagelsessted.
2. Leverandøren er forpligtet til at erstatte ordregiver en eventuel moraskade.
3. Force majeure, arbejdskampe, uroligheder, myndigheders foranstaltninger samt andre væsentlige, uforudselige og tungtvejende begivenheder fritager kontraktparterne for deres leveringspligter, mens hindringen står på.
Kontraktparterne skal uden ugrundet ophold underrette hinanden om sådanne hindringers begyndelse og ophør.
Forsinkes en leverance med mere end en måned på grund af en sådan hindring, er begge kontraktparter berettiget til at træde tilbage fra kontrakten vedrørende den af leveringshindringen berørte mængde.
4. Risikoen går over på ordregiver ved varernes ankomst på det af ordregiver angivne modtagelsessted.
5. Medmindre andet er aftalt, skal forsendelses- og emballageomkostninger afholdes af leverandøren. Ved prisfastsættelse ab fabrik eller ab leverandørs salgslager skal forsendelse altid ske for de lavest mulige omkostninger, medmindre ordregiver kræver en bestemt transportmåde. Ved prisfastsættelse frit leveret kan ordregiver også bestemme transportmåden.
Ekstraomkostninger i forbindelse med ekspresforsendelser, der er nødvendige for at overholde en aftalt leveringsfrist, skal afholdes af leverandøren.
6. Hver leverance skal vedlægges følgesedler med oplysning om indhold samt hele bestillingen. Ordregiver skal uden ugrundet ophold underrettes om forsendelsen med angivelse af de samme oplysninger.
7. Ved levering på europaller må der kun anvendes fejlfrie, returnerbare paller. Levering på engangs- eller specialpaller kræver vor forudgående accept, såfremt anvendelsen ikke er teknisk begrundet. Beskadigede europaller beregnes i henhold til egen kostpris. Sekundære leverandører er principielt udelukket. Primære leverandører skal aftales i fællesskab.
§ 3
Fakturering og betaling
1. Regninger skal svare til bestillingen mht. positionernes og prisernes rækkefølge under angivelse af positionsnumrene og pris.
2. Betalinger sker, hvis intet andet er aftalt individuelt,
inden for 30 dage med fradrag af 3% kontantrabat
eller
inden for 60 dage netto.
3. Betalingsfristen begynder at løbe, så snart hele leverancen er udført, og en korrekt udskrevet faktura er modtaget. Fradrag af kontantrabat er også tilladt, når ordregiver foretager modregning eller i et rimeligt omfang tilbageholder betalinger på grund af mangler. Betalinger er ikke ensbetydende med accept af leverancer med henblik på kvalitet, mangelfrihed og mængde.
4. Leverandøren må ikke overdrage sine fordringer i andre værdier end penge eller lade disse opkræve af tredjemænd uden ordregiver forudgående skriftlige samtykke, som denne ikke må nægte uden rimelig grund. For pengefordringer gælder HGB's § 354 a.
§ 4
Tingsmangler
1. Ordregiver skal uden ugrundet ophold give leverandøren skriftlig underretning om mangler ved leverancen, så snart disse konstateres inden for rammerne af en forsvarlig forretningsmæssig drift. Leverandøren afstår fra indvendinger mod for sen reklamation.
2. Leverandøren skal yde 2 års garanti for sine leverancer.
Forældelse af mangelkrav, der gøres gældende af en tredjemand, indtræder tidligst 2 måneder efter afhjælpning af manglen hos tredjemand. Denne udskydelse slutter senest 5 år efter levering til ordregiver.
3. Ved levering af mangelfulde varer før eller ved risikoovergang eller ved mangler, som forekommer i garantiperioden, skal leverandøren for egen regning og efter ordregivers valg enten afhjælpe manglerne eller yde en mangelfri omlevering.
4. Kan leverandøren ikke gennemføre en efterfølgende opfyldelse, eller gennemfører han den ikke inden for en rimelig frist, kan ordregiver uden yderligere varsel træde tilbage fra kontrakten og returnere varerne for leverandørens regning og risiko.
THIMM kan – hvis nødvendigt - foretage dækningskøb; Leverandøren bærer evt. ekstraomkostninger.
5. De varer, hvis tingsmangler giver anledning til krav, stilles på forlangende og for leverandørens regning straks til rådighed af ordregiver.
6. For så vidt at ovenstående ikke indeholder afvigende bestemmelser, retter virkningerne af mangelfulde leverancer sig efter lovens regler.
§ 5
Ansvar
For så vidt at ingen anden individuel aftale er truffet, gælder lovens bestemmelser.
§ 6
Værktøj, ophavsret, navneret
1. I det omfang THIMM med henblik på ordrebehandling overlader leverandøren tegninger, udkast, illustrationer, klicheer, beregninger, prøver, værktøj eller lignende, forbeholder THIMM sig ejendoms- og ophavsretten til materialerne. Materialerne eller deres tankeindhold må ikke gøres tilgængelige for tredjemænd uden THIMM's udtrykkelige skriftlige samtykke. Efter afvikling af ordren skal materialerne uopfordret returneres til THIMM og holdes hemmelige over for tredjemænd.
Muligheden for at gøre en tilbageholdelsesret til ovennævnte materialer gældende udelukkes udtrykkeligt.
Misligholder leverandøren disse forpligtelser, er THIMM for hver overtrædelse berettiget til at kræve betaling af en konventionalbod på € 5.000,00. Den betalte konventionalbod modregnes i et eventuelt mere vidtgående erstatningskrav.
2. Uden skriftligt samtykke fra THIMM må navnet "Thimm" Uden skriftligt samtykke fra THIMM må navnet.
3. Leverandørens udkast eller lignende for bestillinger fra THIMM tilfalder efter betaling THIMM, inklusive alle rettigheder. Dette gælder også eventuelle ophavsrettigheder, værktøj, klicheer eller lignende, som er udfærdiget og beregnet af THIMM til opfyldelse af bestillingen.
D / Opfyldelsessted, værneting, biaftaler
1. Opfyldelsessted og eneste værneting for leverancer og betalinger samt alle opstående tvister skal efter THIMM's valg være enten THIMM's hovedsæde eller afdeling.
2. Forbundsrepublikken Tysklands ret i den til enhver tid gældende affattelse er eneste gældende ret. Bestemmelserne i FN-køberetten af 11. april 1980 vedrørende kontrakter om internationalt varekøb ("CISG") samt andre internationale købe- eller værkslejekontrakters bestemmelser finder ikke anvendelse.
3. Skulle en bestemmelse i kontrakten eller i nærværende betingelser vise sig at være eller blive ugyldig, påvirker dette ikke aftalerne i øvrigt. Den helt eller delvis ugyldige bestemmelse skal erstattes af en bestemmelse, hvis økonomiske resultat i størst muligt omfang ligner resultatet af den ugyldige bestemmelse.
4. Løfter, biaftaler, ændringer og tilføjelser til kontrakten skal affattes skriftligt, idet formkravet kun kan fraviges ved udtrykkelig skriftlig erklæring for det enkelte tilfælde.
5. Det er kontrahenten bekendt at personrelaterede THIMMdata, der angives af ham ved indledningen af eller under forretningsforbindelsen, behandles, navnlig gemmes iht. § 26 BDSG.
På forlangende sendes disse generelle bestemmelser til kunden pr. e-mail. THIMM er fritaget for den i iht. § 312 e kapitel I nr. 1 – 3 BGB angivne yderligere informationspligt.
Status: 31.12.2008









